Skolen i Jelling

I 1742 fik Jelling Skole sin fundats. dvs den aftale, som Jelling Skole hviler på

Citat fra “AF JELLINGS NYERE HISTORIE”   Side 152 Vejle Amts Årbog 1916
 “I Kristian den 4.s Tid havde vi en Præst, som var meget ivrig for at · hæge og værne om de gamle Kongeminder. Samme Præst ansøgte 1635 Kongen om Lov til at gøre et ,Gadehuse til Degnebo og beskikke en dansk Skolemester.”
Men hvad skete der i mellemtiden? læs historien.
Side 153  “I 1742 - Aaret før Jellingbønderne blev Selvejere - fik Jelling Skole sin Fundats. Børnene fra Rugballe skulde gaa til Jennum, og Børnene fra Skovbølling til Hygum, men alle andre Sognets Børn skulde undervises i Jelling Skole. I Fundatsen hedder det: “ Hvis Degnen ikke skulde være bekvem til Skolehold, skal en anden duelig Person altid dertil beskikkes, og i saa Fald skal Huset følge Skoleholderen, siden det af Begyndelsen er dertil bygge””

Først i 1814 kommer en bestemmelse om at alle drenge og piger skulle undervises fra de var 6-7 år til de fyldte 13-14 år. Herefter begyndte de at gå til konfirmationsforberedelse.

På landet var eleverne i skole 17-18 timer om ugen. Dengang gik eleverne også i skole om lørdagen. Tre dage om ugen underviste læreren den yngste klasse, og de tre øvrige dage den ældste klasse. I sommerhalvåret var der brug for, at de store børn hjalp til med arbejdet på markerne. Nogle steder gik den ældste klasse derfor kun i skole én eller to dage om ugen i sommerhalvåret. Til gengæld skulle de i skole 4-5 dage i vinterhalvåret. For den yngste klasse var det lige omvendt. På den måde kunne den samme lærer undervise begge klasser.Loven sagde, at der højst måtte være et par kilometer at gå, og derfor var der ikke så langt mellem skolerne ude på landet.

Forældrene fik en bøde, hvis de ikke sørgede for, at deres børn kom i skole. Men hvis de voksne havde brug for, at børnene arbejdede, kunne de finde på at holde dem hjemme fra skole alligevel. Barnets arbejde var ofte mere værd end bøden, som gårdejeren fik.

På Thyrasvej  3 lå den første skole i Jelling. Den blev revet ned for i 1903 at skaffe plads til den nye skole. Skolen med de mange navne: Jelling By og Seminarieskole, Jelling Øvelsesskole, Den gule Skole.

 Skolen blev opført 1903 på tomten af den gamle Jelling skole og blev nedrevet i 1980.

I 1958 var der ikke længere plads i den gule skole, som så indtil 1980 fungerede som undervisningslokaler for seminariet - bl.a formning og håndarbejde, og en ny og meget tiltrængt øvelsesskole  (Smededamsskolen) ved siden af seminariet på Jernbanevej/Grønnegade.

I begyndelsen af 1970erne blev det klart, at skolen ikke kunne blive ved med at rumme de stadigt flere elever og seminarister, så en udvidelse var nødvendig. I stedet for at udvide på stedet, besluttede man at bygge nyt. Således kom Bredagerskolen til at ligge på den anden side banen. På grund af økonomi blev byggeriet udført af 2 omgange. Først byggede man lokaler til 1-6 klasserne, der flyttede ind i august 1976. Eleverne på 7-10. klasserne fortsatte på Smededamsskolen til 1982 og så kunne de også glæde sig over de fine forhold i den nye skole - med idrætshal.
Da de yngste elever havde forladt Smededamsskolen, flyttede de helt store ind, idet bygningerne nu blev brugt til den nyoprettede pædagoguddannelse.

I 1994 blev Specialskolen Skovagerskolen bygget ved siden af Bredagerskolen.

I 2013 startede Jelling Friskole i en del af disse bygninger. Se artikel i VAF fra 2012  tekst Leif Baun

Talerstolen
Festpladsen mellem Gorms høj og det sydlige kirkegårdsdige blev indrettet under den første verdenskrig. Lige ved skolen.

Jelling var i mange år centrum for folkelige møder, og derfor var en talerstol en nødvendighed. 
Talerstolen fra 1915 var bekostet af oberst Søren Listoe, seminarieforstander Svendsens plejesøn. Den blev tegnet af lærer Edsen Johansen. I juni 1915 blev den indviet ved et stort folkemøde, hvor tidligere statsminister I.C. Christensen talte.
Talerstolen står i dag på Stationsvej overfor Runecentret og foran seminariet

Klik på et billede for at forstørre

til toppen