Håndværkerforeningen
Håndværkerforeningen blev stiftet i 1883. Det var oprindeligt en Håndværker-og Sangforening, og medlemmerne blev delt ind i sangere og ikkesangere.
I 1889 fik foreningen eget hus på Thyrasvej 5. Det blev opført af genbrugsmaterialer fra seminariet, der fik den nye røde hovedbygning opført netop på denne tid. Den blev drevet med forpagter og restaurant, og et af de tilbagevendende slagsmål ved de halvårlige generalforsamlinger var alkoholforbruget. Stedet var tørlagt fra 1912 til 1963. Officielt i hvert fald, for afdøde boghandler Asta Andersen har fortalt, hvordan man i forbindelse med dilettantspillene kunne omgås forbuddet.
Huset var centrum i byens liv. Sognerådsmøder, borgermøder, biograf ( fra 1941), optræden af skuespillere, valghandlinger, diverse familie- og andre fester, værtshus og teknisk skole(1928-1960)
Men håndværkerforeningen var andet end huset. I storhedstiden frem til 60'erne kunne man det hele i håndværkerforeningen. Her arbejdede man med at få gadelys, vejnavne og gadeskilte til byen. Foreningen opstillede en kandidatliste til sognerådet. Her var svendeprøver - og vurderinger, tombola og årstidens fester (fx fastelavn- og juletræ), som foreningen selv arrangerede.
Bygningen blev revet ned i 1979 som led i frilæggelsen af højene i begyndelsen af 1980'erne.
Klik på et billede for at forstørre
b-1432
Billedet er taget i anledning af Haandværkerforeningens 60 års jubilæum i 1943 Teknisk Skole var i huset til højre./ ukendt,Jelling Lokalhistoriske Arkiv
poppovej ålb 48-52 håndværkerfore
Håndværkerforeningen, med Teknisk Skole til højre. Til venstre ses Øvelsesskolen / Ålborg Luftfoto 1948-52/Det Kgl Bibliotek
thryrasvej skole park ålb 48-52
Håndværkerforeningen set fra bagsiden med Øvelsesskolen i forgrunden ./Ålborg Luftfoto 1948-52/Det Kgl Bibliotek







