Anesminde
Anesminde var en af de allerstørste gårde i Jelling by. Den har ligget her siden 1794,
Gården har heddet Anesminde siden 1839. Da døde nemlig Ane Gys, der var gift med gårdejeren Knud Pagh. Han ærede hende ved at opkalde den smukke gård efter hende.
Gården har gennem tiden haft mange forskellige ejere, men det har altid været en stor gård med mange ansatte. Omkring år 1900 besidder familien Wistoft gården. Jens Peter Wistoft var den formelle ejer, men gårde har altid været familie drevne virksomheder. Hans hustru, Jakobine, har stået for al husholdningen ved hjælp af en håndfuld tjenestefolk. Hun har skullet sikre, at der hver dag var mad på bordet til alle, at der var styr på tjenestefolkene, at urtehaverne blev passet. Ikke sjældent var det hustruerne, der havde styr på gårdens regnskaber. Parret havde fem børn, som helt sikkert også har haft deres væsentlige roller på gården, efterhånden som de har kunnet påtage sig et ansvar.
Klik på et billede for at forstørre
I 2018 overtog Vejle Kommune bygningerne og Anesminde jorder. bl.a. med henblik på udvidelse af P-pladser til Kongernes Jelling, og ombygning af gården til glæde for Kongernes Jelling og for hele byen og byens borgere.
I 2022 blev der gennemført en idekonkurrence, der nu skal udmøntes i konkret handling.
I 2023 begyndte arbejdet med at rive nogle af bygningerne ned. Det skete i forbindelse med færdiggørelsen af monumentområdet, hvor den sidste side af palisaden markeringen blev opført. Denne del af palisaden gik nemlig lige igennem nogle af bygningerne.
Se mere om det nye Anesminde her
Vafo.dk 30/6 2019 Vafo.dk Foto Mette Mørk tekst Anne Cecilie Emmery
Vafo.dk 19/4 2024 Vafo.dk Foto Mette Mørk, tekst Leif Baun
Klik på et billede for at forstørre
c819d979-79da-4bac-9bba-2c02b12939cf_46_90_0_0_2867_2250_1920_1507_0e7e0af1
Sådan vil vinderforslaget bruge Anesmindes udhuse. To akser på gårdspladsen mødes under et stort træ. Den plads kan være guld værd til arrangementer på en sommerdag eller sommeraften. Illustration: E+N Arkitektur
aba49f2d-8f79-42ee-8610-0ced0a5421ae_45_90_0_0_2946_1899_1920_1238_3ed63c20
Her ses et indtryk af, hvordan Anesmindes udlænger bruges. Nederst til venstre markeres omridset af stuehuset, der er fjernet i efteråret. Det lå oprindelig lige vest for Nordhøjen men brændte 1794 og blev flyttet til den placering, gården har haft lige siden. Som det ses kommer palisademarkeringen til at skære gennem stuehusets tidligere plads. Den viste bro over branddammen øverst til højre er taget ud af projektet. Illustration: E+N Arkitektur
62c2e0c1-88f9-4814-a1f4-5e71cb840378_104_90_0_0_4000_2250_1920_1080_76748827
Fire af de ni bygninger ved Anesminde fjernes, men de pæne beholdes. Det, der rives ned, er vist med sorte linjer. De hvide længer bevares. På planen her ses en bro henover branddammen vest for gården. Den er dog pillet ud af projektet. Dels for at undgå historisk forvirring og dels for at lede publikum den rigtige vej rundt, det vil sige fra p-pladserne øverst til venstre og gennem haven til Kongernes Jelling. Illustration: E+N Arkitektur
c2f89672-12e1-4189-a27c-ddc9659f0db4_88_90_0_0_4000_717_1920_344_5ba880f4
Den halvt nedgravede midgårdsorm, der kæmper med en – hornet – viking. Persontegningerne viser, hvor stor dette klatrestativ skal være. Tilmed kan man komme op i sværdarmen, så man kan se hen over beplpantningen i området. Illustration: E+N Arkitektur










